Den grønne Sella Ronda

Sella Ronda

Skiløb i Dolomiterne er især kendt for turen, Sella Ronda, hvor man kører omkring det imponerende Sella Massiv. Turen kan køres både med uret (orange tur) og mod uret (grøn tur). Turen er ca. 40 km lang (både skiløb 23 km og lifter). Turen bringer dig gennem fire forskellige dale; Val di Fassa, Val Gardena, Alta Badia og Arabba. Turen kan gennemføres af alle, der kan køre sikkert på de røde pister. Mathilde tog den dog første gang i 2018, hvor hun nærmest lige var startet på at stå på ski. Hun fik heldigvis hjælp af en erfaren skiløber, som vi var sammen med, ellers var vi nok aldrig kommet helskindet tilbage.

Formiddagspause

Med sol i øjnene og smuk bjergudsigt i Corvara holdte vi formiddagspause. Jeg fik en macchiato, mens Mathilde nød en cola. Vi sad begge tilbagelænede i liggestolene ved Jimmis Hütte og nød den varme sol og den smukke udsigt, før vi igen kørte videre af den grønne Sella Ronda.

Pizza with a view

Ligesom formiddagspausen bød frokosten i Val Gardena på sol. Imellem de mange lifter fandt vi Rifugio Ciampinoi, hvor vi begge fik en pizza og 20 minutters afslapning før vi fortsatte. Vi drejede højre om restauranten, hvor vi til vores overraskelse ikke mødte den grønne Sella Ronda, men derimod skillevejen for den sorte (mændenes) og den røde (damernes) styrtløbs world-cup piste, SasLong.

Saslong

Vi valgte at tage en afstikker af den sorte piste, da vi huskede den som den bedste af de to. Det er en bred piste, så der er plads til de store sving som Mathilde stadig laver. Pisten er ca. 3,5 km lang og skaber mulighed for at øve både teknik og hastighed. Mathilde øvede blandt andet at køre med parallelle ski ned ad pisten, hvilket hun er blevet markant bedre til end tidligere.

Pukler

Tilbage på ruten efter vores lille detour mødte vi med det samme en piste, vi de seneste to år begge har kæmpet med. Det har handlet mere om overlevelse ned ad den puklede og opkørte piste end om at nyde turen på ski, men endnu engang kunne vi virkelig mærke vores udvikling. Vi skulle ikke længere kæmpe os ned pukkel for pukkel, men kunne køre slalom ned imellem dem.

Vi sluttede dagen af med at tage liften helt op til Belverdere for at tage skovpisten helt ned til Canazei by. Vi satte begge dagens hastighedsrekord på denne sidste tur.

Det har været en rigtig god dag på ski i et helt fantastisk smukt bjerglandskab med utrolige udsigter og hvor både Mathilde og jeg kan mærke at vi stadig bliver bedre og bedre til at stå på ski. Mathilde var helt hypet og sagde at: “Det har været den bedste skidag nogensinde“