Skiferie

Nedenfor følger en kort beskrivelse af Mathildes og mine skiture siden 2017, hvor vi startede med at stå på ski.

2017 Silvretta Montafon

Liftselfie

I 2017 var vi med Rubyrejser til Silvretta Montafon i Østrig. Det var første gang, Mathilde skulle stå på ski. Konceptet var fællesrejse, hvor man bor sammen på et hotel og hjælper lidt til. Mathilde kom på skiskole 3 dage af 3 timer. De andre elever var 4-6 år og talte kun tysk og det sammen godt guiderne. Mathilde forstod ikke ret meget og blev placeret bagerste, da hun var klart højere end de andre. Skiskolen var ikke den store succes. Jeg havde prøvet at stå på ski nogle enkelte gange før, men var bestemt ikke et naturtalent. Vi lærte heldigvis meget af dem, som vi kørte med, men blev ikke rigtig gode.

2018 Canazei

Liftselfie

I 2018 gik turen første gang til Canazei i Italien. Vi rejste med Højmark rejser. Vi boede på et hotel lidt udenfor byen, men der var heldigvis transport til og fra Pecolliften, hver morgen og hver eftermiddag. Hotellet hed Caminetto og det var et rigtig fint hotel. Vi havde bestilt privat skiinstruktør til Mathilde og jeg i to timer den første dag. Skiinstruktøren lærte os mere på de to timer end vi havde lært på en uge i Østrig. Vi blev straks forelsket i hele skiområdet og vi var med Højmark på pistevisninger i nærområdet, til Marmolada og med den orange Sella Ronda rundt.

2019 Canazei

Liftselfie

I 2019 gik turen igen til Canazei. Vi rejste igen med Højmark rejser og vi havde selvskab af nogle, som vi havde mødt på Østrig skituren i 2017. Vi boede på et ældre lettere restaureringmodent hotel, Garni Hirsch, hvor eneste personale var en ældre italiensk kvinde, der kunne meget lidt tysk og intet engelsk. Det bedste ved hotellet er den centrale placering midt i byen og tæt på både Pecolliften (200 m) og skovpisten (150 meter). Vi viste Anine, Jarle, Lone og Nikolai de samme ting vi havde set sidste år og vi tog også ud til Lagazuoi (Se om 2020 tur til Lagazuoi her: https://www.familienudenfor.dk/lagazuoi-staerk-vind-og-laekker-mad/). Vi mødte også en på hotellet, der hed Robert og han havde været i Canazei de sidste 25 år. I kan læse mere om Robert i indlægget om vores tur til Crusc her: https://www.familienudenfor.dk/kirketid/. Det var en fantastisk hyggelig skiferie.

2020 Canazei

Liftselfie

Vi rejste endnu engang med Højmark rejser til Canazei og I kan læse om de fleste af vores oplevelser i 2020 her på bloggen: https://www.familienudenfor.dk/2020-canazei/